Vedtægter
Vedtægter for aktivitets og naturcenter Vind
Navn og hjemsted
Stk.1
Foreningens navn er aktivitets og naturcenter Vind
Stk. 2
Foreningen har hjemme i Herning kommune.
Foreningens formål
Stk. 1
Foreningens formål er at overtage, restaurere og bevare de tidligere skolebygninger i Vind og bidrage til fremme af egnens kulturudvikling samt fremme turismen i området.
Medlemskreds og kontingent
Stk. 1
Som medlem optages enhver som har interesse i at støtte op om aktivitets og naturcenter Vind.
Stk. 2
Medlemskontingent fastsættes for et år ad gangen af generalforsamlingen.
Stk. 3
Hvis et medlem er i restance vil medlemmet blive udmeldt ved afslutningen af indeværende regnskabsperiode.
Generalforsamling
Stk. 1
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
Stk. 2
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af februar måned og indkaldes via af mail og hjemmeside, med mindst 3 ugers varsel.
Stk. 3
Forslag, der ønskes forelagt generalforsamlingen skal være formanden i hænde mindst 14 dage inden generalforsamlingens afholdelse.
Stk. 4
Stemmeret har alle medlemmer af foreningen, der kan kun stemmes ved personligt fremmøde.
Stk. 5
Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal indeholde mindst følgende punkter
- Valg af dirigent.
- Bestyrelsens beretning til godkendelse.
- Forelæggelse af regnskab til godkendelse.
- Indkomne forslag. Forslagene skal afleveres til bestyrelsen senest 14 dage før generalforsamlingen.
- Valg af bestyrelse. Valgperioden er 2 år. Af de generalforsamlings valgte vælges to hvert år, første gang efter lodtrækning.
- Valg af 1 suppleant.
- Valg af 1 revisor, er på valg hvert 2 år.
Stk. 6
Generalforsamlingen vælger en dirigent til at lede generalforsamlingen.
Stk. 7
Generalforsamlingen træffer beslutninger ved almindeligt stemmeflertal.
Stk. 8
Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen og der skal indkaldes inden 4 uger, eller hvis mindst 2/3 af medlemmerne stiller krav herom.
Foreningens daglige ledelse
Stk. 1
Foreningens daglige ledelse udgøres af bestyrelsen, som består af 5 medlemmer, hvor af mindst 1 udpeges af Vind sogns borgerforening og 1 suppleant.
Stk. 2
Bestyrelsen konstituerer sig selv, ved formand, næstformand, sekretær og kasser.
Stk. 3
I lige år er der valg af 2 bestyrelsesmedlemmer og i ulige år er der valg af 2 bestyrelsesmedlemmer. Ved første ordinær generalforsamling vil der være lodtrækning om valg. I lige år udpeger Vind sogns borgerforening 1 medlem til bestyrelsen.
Stk. 4
Bestyrelsen leder foreningen i overensstemmelse med nærværende vedtægter og generalforsamlingens beslutninger.
Stk. 5
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 6
Bestyrelsen er kun beslutnings dygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er tilstede.
Stk. 7
Formanden leder bestyrelsen og i dennes forfald vil det være næstformanden.
Hæftelse
Stk. 1
Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den af foreningen til enhver tid tilhørende formue. Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelsen nogen personlig hæftelse.
Tegningsregler
Stk. 1.
Foreningens tegnes af formanden og kassereren i forening eller ved en af disses forfald af formanden eller kassereren i forening med 2 bestyrelsesmedlemmer.
Regnskab og revision
Stk. 1
Foreningens regnskabsår er fra 1. januar til 31. december. På hvert års ordinære generalforsamling fastsættes næste års kontingent af generalforsamlingen.
Stk. 2
Revision finder sted en gang årligt efter regnskabsårets afslutning.
Stk. 3
Regnskab og status skal forsynes med revisionspåtegning af foreningens revisor og samtlige medlemmer af bestyrelsen.
Vedtægtsændringer
Stk. 1.
Procedure for vedtægtsændringer skal fremgå af vedtægten f.eks.: Vedtægtsændringer kan
vedtages på enhver generalforsamling, når mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget.
Opløsning
Stk. 1.
Foreningens opløsning kan kun ske med 2/3 flertal på to på hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf den ene skal være ordinær.
Stk. 2.
Foreningens eventuelle nettoformue skal i så fald overdrages til Vind sogns borgerforening.
Således vedtaget på den stiftende generalforsamling den 17. januar 2012.